onsdag 9. juli 2008

Beretning til Folketinget vedr udviklingen i Den europæiske Union 2007

EU fejrede i 2007 udvidelsen af unionen med to nye medlemslande, tilblivelsen og underskrivelsen af Lissabon-traktaten og 50-året for Rom-traktaten. Globaliseringens muligheder og udfordringer var også en del af den europæiske dagsorden i 2007. Beretningen fortæller om initiativer og beslutninger, som EU har taget i 2007 for at gøre EU til en stærk spiller i globaliseringen.
Klima og energi fik i 2007 en endnu højere prioritet i EU-samarbejdet. EU fik en energihandlingsplan og mål for reduktion af CO2 udledninger og spiller en aktiv rolle i de internationale klimaforhandlinger. Beretningen fortæller også om nogle af EU’s forhandlinger og resultater indenfor transport, telekommunikation, arbejdsmarkedspolitik, uddannelse, forskning og fødevarer, landbrug og fiskeri og det retlige samarbejde.
Sidst men ikke mindst giver beretningen et indblik i den rolle EU spiller rundt omkring i verdenen. Det gælder alt lige fra EU’s særlige rolle i Kosovo og i fredsprocessen i Mellemøsten, til EU’s aktive kamp for menneskerettigheder og som en betydelig yder af udviklingsbistand til verdens fattige lande. EU 2007 - beretning til Folketinget.